BLIN
Bygnings og Landskabskultur i Norddjurs
Skulpturen “dragen flyver” blev afsløret foran Glesborg Rådhus i januar 2002. Karl-Heinz Boserups skulptur i ren kobber er inspireret af “hjembækstenen”.
Stenen, der er fundet ved Hjembæk Strand i 1987, er indgraveret med tegninger af på den ene side en hjort og en plov, og på den anden side et sejlførende skib. Stenen er udnævnt til Danefæ, da tegningerne vurderes til at være ca. 1500 år gamle og dermed den ældste tegning af et sejlførende dansk skib.
Skulpturen er sponsoreret af Djurslands Bank. Karl-Heinz Boserup, født 1943, er oprindeligt fra Veggerslev. Han har en faglig baggrund som smede- og maskinarbejder, men er som kunstner autodidekt. Han har arbejdet med kunst og udsmykning siden 15-års alderen og arbejder mest i metal.